Projekterne fremgår efter teksten her

En oversigt over diverse hobbyprojekter, jeg har arbejdet på. Indimellem får jeg en go’ idé, og så er det jo bare med at føre den ud i livet. Tit og ofte er der tale om værktøjer, jeg selv har ledt efter, men som har været for komplekse eller dyre til min smag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er glad for AI. Det vil derfor også fremgå tydeligt, når der er tale om et “vibecoded” værktøj. Det betyder dog ikke, at der bliver gået på kompromis med funktionaliteten. Vejen fra idé til færdigt projekt ofte er blevet noget kortere.

Designfilosofi

Det er meget vigtigt for mig at de værktøjer jeg arbejder med er lette at deploye og ikke mindst lette at drifte. Selvom jeg er glad for mit homelab, skal det være nemt at holde i live. Kan jeg undgå at deploye en databaseinstans, så gør jeg det. Det samme gælder overkomplekse arkitekturer, unødvendige afhængigheder og løsninger der kræver konstant vedligeholdelse.

Jeg foretrækker simple og selvstændige applikationer, som kan startes med en enkelt kommando, gerne som en container, og som ikke falder fra hinanden, hvis de ikke får opmærksomhed i et par måneder. Data må gerne kunne gemmes i en almindelig fil eller et simpelt, lokalt format, så både backup og migrering er ligetil.

Projekterne er først og fremmest bygget til at løse mine egne behov. Hvis andre også kan få glæde af dem, er det selvfølgelig kun et plus. Fokus er derfor på praktisk anvendelighed frem for lange featurelister: Værktøjet skal være hurtigt at forstå, behageligt at bruge og nemt at slippe af med igen, hvis det en dag ikke længere giver værdi.

Kort sagt: Så få bevægelige dele som muligt, fornuftige standardindstillinger og ingen større driftsmanual nødvendig.


Projekter